Deltagelse i BAU23 sætter skub i eksporten

Nordic Fos er en dansk producent af klimavenlige gulvvarmesystemer, og vi oplever en stigende interesse fra kunder og forhandlere både i og uden for Danmark.

NORDIC Gulvvarme er et kvalitetsprodukt, der er nemt at installere og som bidrager til en mere bæredygtig byggeindustri. Senest har vores deltagelse på BAU23-messen sat yderligere skub i eksporten.

BAU-messen, der afholdes hvert andet år i München, er verdens førende messe for arkitektur, materialer og systemer til byggeriet. Messen tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden, herunder entreprenører, arkitekter, ingeniører og designere.

For Nordic Fos var det en oplagt mulighed for at præsentere NORDIC gulvvarmesystemet og netværke med potentielle kunder og samarbejdspartnere.

På messen havde Nordic Fos en stand og kunne demonstrere NORDIC Gulvvarme og svare på spørgsmål fra de besøgende. Det, der imponerede gæsterne mest, var systemets lave højde på kun mellem 19 og 25 mm, hvilket gør det nemt at installere under alle slags gulve. 

Desuden kan systemet bruges til at skabe smukke og funktionelle rum uden radiatorer, da varmen distribueres gennem gulvet.

NORDIC Gulvvarme reducerer også varmebudgettet, da systemet har en lav fremløbstemperatur og hurtig regulering.

 

Efter tre travle messedage kunne Nordic Fos konkludere, at BAU-messen var en succesfuld platform til at fremme NORDIC Gulvvarme og skabe nye forretningsmuligheder. 

Kontakt os her.