Nordic gulvvarmeplader er arkitektens foretrukne valg


NORDIC gulvvarmeløsninger er til alle typer gulve

NORDIC gulvvarmeplader er energirigtige løsninger på opvarmning og gør gulvvarme til en meget mere anvendelig løsning end tidligere.

NORDIC gulvvarmeplader giver mulighed for optimale planløsninger uden radiatorer, som skal indpasses. Det er gulvvarme, hvor æstetik, funktionalitet, komfort og miljøvenlighed går hånd i hånd.

De lette gulvvarmeplader er nemme og billige at lægge, de er særdeles trykstærke og kan ligge under alle typer gulve – og besparelsen på varmeregningen kan mærkes. Mellem 40 og 60 procent kan varmeregningen reduceres ved installation af gulvvarme med NORDIC gulvvarmeplader.

Dette gør også NORDIC gulvvarmeplader til et oplagt valg til bæredygtige byggerier og energirenovering.

Ved modernisering og renovering af ældre ejendomme kan NORDIC gulvvarmeplader fås i en ekstra tynd udgave, så der kan lægges varme under det eksisterende trægulv.

 

NORDIC gulvvarmeplader til lavenergibyggeri

Unikt for NORDIC er gulvvarmepladernes evne til at udnytte varmen fra lavenergisystemer, som jordvarme, solvarme og varmepumpesystemer, hvor fremløbstemperaturen kan holdes helt nede på 30 - 35 grader mod 50-60 grader i traditionelle varmeinstallationer.

En tommelfingerregel fra Dansk Energi siger, at når fremløbstemperaturen øges med 1 grad, medfører det 2 procent større energiforbrug. Med NORDIC gulvvarmeplader skal fremløbstemperatuen kun være 30- 32 °C, hvilket sikrer en mere energivenlig opvarmning.

Energibesparelsen i forhold til gulvvarme i beton kan være op til 20 procent med samme varmekomfort. Systemet opfylder krav til DS-469 vedrørende lette konstruktioner, så systemet kan anvendes som primær varmekilde.

Gulvvarmeplader i tynd udgave til renoveringer

Ved renoveringsopgaver i ældre boliger er højden ofte en betydelig udfordring. Her fås NORDIC gulvvarmepladerne i en særlig type, der kun er få mm tykkere end varmeslangen – 16 mm i højden til 12 mm varmeslanger og kun 19 mm i højden til 16 mm varmeslanger, hvilket gør den velegnet til netop disse opgaver.

NORDIC gulvvarmeplader er udviklet i samarbejde med nordiske universiteter

Vores gulvvarmeplader er udviklet i tæt samarbejde med tekniske universiteter. Vi har lagt særligt vægt på, at gulvvarmepladerne skal regulere temperaturen hurtigt, hvilket bl.a. giver god mulighed for natsænkning og løbende regulering.

Det betyder, sammen med beskeden godstykkelse og lav fremløbstemperatur, at vi opnår god opvarmning, bedre komfort og optimalt indeklima med et langt lavere energiforbrug. Princippet bag udviklingsarbejdet er, at varmeslangerne skal ligge i en varmeledende folie, tæt på det nye gulv og med mindre afstand mellem varmeslangerne, der også er dimensioneret så smalle som muligt.

NORDIC gulvvarmeplader til alle typer af gulve

NORDIC gulvvarmeplader er robuste og suger ikke fugt, de kan tåle at gulvet udsættes for stor belastning år efter år. NORDIC gulvvarmeplader kan bruges til:

  • Gulvvarme i badeværelser og andre vådrum
  • Gulvvarme under flisegulve
  • Gulvvarme under klinkegulve
  • Gulvvarme under trægulve
  • Gulvvarme under gulve i natursten
  • Gulvvarme under parketgulve
  • Gulvvarme under laminatgulve
  • Gulvvarme under sildebensparket  
  • Gulvvarme under mikrocementgulve
  • Gulvvarme under newyorkergulve

NORDIC gulvvarmeplader er produceret i XPS 350, der har en trykstyrke på 35 t/m². Samtidig opfylder NORDIC gulvvarmesystemet kravet til DS-469 vedrørende lette konstruktioner, hvilket betyder at systemet kan anvendes som eneste nødvendige varmekilde.

Klik her for at læse mere om montering og installation af NORDIC gulvvarmesystem

Gulvvarmeplader med reaktionstid på blot 30 minutter

I NORDIC gulvvarmesystemer er reaktionstiden kun 30 minutter. Derfor kan en rumtermostat let regulere varmen løbende – f.eks. når solen i løbet af dagen giver en naturlig opvarmning. Eller når der er mange mennesker i rummet. Man opnår mindre varmeregning, mere komfort og et langt bedre indeklima.

Montering og installation

Montering af NORDIC gulvvarmesystem skal udføres af eller i samråd med en ansvarlig VVS-installatør.

Klik her for at læse mere om montering og installation af NORDIC gulvvarmesystem.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller ønsker hjælp til projekter vedrørende gulvvarmesystemet? 

Så kontakt os venligst her og vi vender tilbage hurtigst muligt.​

Den hurtige reaktionstid øger komforten og minimerer samtidigt energiforbruget