Nordics første gulvvarmeplader blev udviklet i 2002

De første gulvvarmeplader, som vi udviklede i 2002, var baseret på en specieludviklet krydsfiner på kun 15 mm og med 11 krydslagte lag træ. Herefter limede vi en 0,3 mm varmefordelingsplade af aluminium på. På daværende tidspunkt var det det tyndeste og mest avancerede gulvvarmesystem på markedet, og det blev installeret i mange bygge- og renoveringsprojekter.

 

Konstant innovativ udviklingsproces mod grøn omstilling

Nordic har siden vores første gulvvarmesystem konstant arbejdet på at udvikle energieffektive gulvvarmeplader, der øger komforten, sparer på energien, giver hurtigere reaktionstid samt gør det lettere og hurtigere at installere.


Siden 2017 har Nordic lavet gulvvarmeplader i XPS

Mange af de produkter vi har udviklet tidligere hen, har været baseret på EPS, et godt isolerende materiale, men som har vist sig ikke at have den ønskede trykstyrke (langtids) og som har et problem med et for stort fugtopsug. Vi er derfor i 2017 gået over til at lave gulvvarmeplader i XPS i stedet. 

 

Udviklet i samarbejde med de tekniske universiteter

De nye XPS gulvvarmeplader fra Nordic er udviklet i tæt samarbejde med de tekniske universiteter. Holdet fik til opgave at udvikle det perfekte gulvvarmesystem, både i forhold til energiforbrug og montering. Derfor er den nye serie af gulvvarmeplader udviklet til at kunne regulere temperaturen hurtigt – det giver god mulighed for natsænkning og løbende regulering, hvilket betyder en langt lavere varmeregning.

Princippet bag udviklingsarbejdet er, at varmeslangerne ligger tættere på gulvet, der er mindre afstand mellem varmeslangerne samt de er i en mindre dimension end tidligere. Derudover skulle gulvvarmepladen have en trykstyrke så både trægulve, laminat, fliser og natursten kunne pålægges uden brug af trykfordelende plader. Samtidig var det vigtigt, at det nye gulvvarmesystem også skulle kunne klare fremtidens behov for både varme og køling. I den forbindelse har XPS en meget vigtig egenskab, da Nordic XPS har et fugtopsug på mindre end 0,7%, hvor EPS her et fugtopsug på op til 7%.

Grøn videreudvikling i fremtiden

Det er vores klare idé at fortsætte udviklingen af gulvvarmesystemer, der fremmer den grønne omstilling. Med vores produkter er der fokus på fornuftige materialevalg, ligesom vi indtænker principperne i ”Cradle to Cradle”. Derudover arbejder vi altid på nye produktionsmetoder, der effektivt giver et mindre CO2-aftryk på vores planet. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Teknologisk Institut og Syddansk Universitet om at udvikle næste generation af ”Industri 4.0” procesanlæg, ved brug af den nyeste robotteknologi.

Udvikling med fokus på FN’s Verdensmål 

Nordics klare mål er at arbejde på at udvikle vores produkter med respekt for FN´s 17 Verdensmål. Vi har en ydmyg tilgang, men et stærkt fokus på at gøre tingene bedre i morgen, end vi gjorde i går.

Den hurtige reaktionstid øger komforten og minimerer samtidigt energiforbruget