NORDIC gulvvarmeplader er privates foretrukne valg


Nye gulvvarmeplader fra NORDIC

- hurtig reaktionstid, hurtigt montering, betydelig energibesparelse

Sænk dit energiforbrug med de nye gulvarmeplader fra NORDIC. De seneste års udvikling af gulvvarme har medført en ændring, hvor man er gået fra varmeslanger støbt i beton til lette gulvvarmeplader. Dette giver en langt mere effektiv varmefordeling, der både hurtigere og billigere kan varme din husstand op. De nye gulvvarmeplader fra NORDIC kan regulere gulvvarmetemperaturen på blot 30 minutter. Det sparer energi, og samtidig er de lette, hurtige og billigere at montere.

 

Imponerende reaktionstid på blot 30 minutter

Hvor traditionelle gulvvarmeanlæg, baseret på betonindstøbte varmeslanger, typisk har en reaktionstid på omkring 24 timer, så nedbringer de nye gulvvarmeplader fra NORDIC reaktionstiden til imponerende 30 minutter. Dette bevirker, at rumtermostaten let og hurtigt kan regulere varmeforbruget i løbet af dagen i forhold til solens opvarmning, eller antallet af personer i et rum, som ligeledes genererer meget varme. Dette sparer dig som forbruger mange penge på varmeregningen og sikrer samtidig et langt bedre indeklima.

Til alle gulvtyper

NORDIC gulvarmeplader er produceret med henblik på at kunne anvendes til alle former for gulvtyper. Med en trykstyrke på 35 tons pr. kvadratmeter kan alle typer gulve lægges umiddelbart ovenpå gulvvarmepladerne: fliser, klinker, natursten, parket- og laminatgulve, Sildebensparket m.m. - selv tynd beton kan ud støbes som et råt og moderigtigt newyorker gulv.

Samtidig udmærker NORDIC gulvvarmeplader sig til renoveringsopgaver, hvor højden ofte er udfordrende faktor. Her tilbyder NORDIC gulvvarmeplader i en lav højde, der gør den velegnet til netop disse opgaver.

Lav fremløbstemperatur sikrer energibesparelser

Krav til fremløbstemperaturen er afgørende for energiforbruget. Lav vandtemperatur giver besparelser på varmeregningen. I gulvvarme nedstøbt i beton er kravet til fremløbstemperaturen ofte mere end 40°C, og den lange reaktionstid gør natsænkning og termostat-styring vanskelig og vil typisk fravælges.

Gulvvarmeplader fra NORDIC muliggør en vandtemperatur på 30°C, og har en hurtig reaktionstid på kun 30 minutter. Dette medfører et bedre indeklima, hvor termostaten er i stand til hurtigt at tilpasse sig sollys og varme, samtidig med at natsænkning er muligt.

Samtidig opfylder systemet kravet til DS-469 vedrørende lette konstruktioner, hvilket betyder at systemet kan anvendes som eneste nødvendige varmekilde.

Installation

En stor del af arbejdet kan du udføre selv

NORDIC Gulvvarmeplade af XPS 350 kan anvendes til alle typer byggerier. Pladerne kan udlægges på stabile underlag af beton, træ mv., men også på anden isolering med tilstrækkelig trykstyrke.

Med systemet får du det nyeste energieffektive gulvvarmeanlæg med en høj grad af komfort som opfylder kravet om lave, energirigtige fremløbstemperaturer.

NORDIC Gulvvarmeplader er gulvvarmesystem med en ALT-I-EN løsning. Du behøver kun en plade til at løse din gulvvarme opgave. Pladen indeholder vendespor + ekstra spor til fremløb + aluminiumvarmefordeling  på hele pladen.  Ekstra høj trykstyrke tillader næsten alle typer overgulve; Trægulv, laminat, fliser/klinker.

Til NORDIC Gulvvarmeplader anvendes NORDIC gulvvarmerør med 5 lag.

(Brug altid 5 lags slanger. Det forhindrer knirkelyde, når varme tændes og slukkes af termostaten) 

NORDIC gulvvarmeplader er meget lette at lægge og slangerne presses let ned i de smarte Ω spor der holder slangen på plads med det samme. Når du skal have monteret NORDIC gulvvarme gøres det i samråd med en ansvarlig VVS-installatør.

Klik her for at læse mere om montering og installering af NORDIC gulvvarmesystem. 

Priser

Hos NORDIC har vi gulvvarmepladerne og slangerne som du skal bruge til at anlægge din nye moderne, energirigtige gulvvarmeløsning til den helt rigtige pris. Vi tilbyder gratis fragt på alle produkter.

Klik her for at gå til shoppen og bestil allerede i dag.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte NORDIC kundecenter. Har du særlige spørgsmål til dit nye gulv med gulvvarme, så kontakt os her.

Den hurtige reaktionstid øger komforten og minimerer samtidigt energiforbruget